Rosengaarden- Luksus Bed and Breakfast på SydfynGruppeophold og familietræf i landidyl: Rosengaarden Bed and Breakfast er ideel til gruppeophold for op til 12 personer, der for eksempel gerne vil samles til en familieweekend, eller tilbringe et par dage sammen med gode venner i smukke, velfungerende omgivelser nær vandet. I får den separate B&B-afdeling og alle dens faciliteter helt for Jer selv under hele gruppeopholdet. Foruden de seks dobbeltværelser er der bl.a. tre dejlige badeværelser og et gæstetoilet. I råder også over en stor opholdsstue med tv/dvd-afspiller, musikanlæg og computer med internetadgang - og masser af siddepladser i sofagruppen samt udgang til en tagterrasse. Ved dagens måltider kan alle samles omkring langbordet i det hyggelige køkken-alrum. Læs mere om Rosengaardens faciliter på siden Sådan bor I Det er helt op til Jer, om I gerne vil forkæles med vores lækre morgenbuffet, eller om I foretrækker at selv at lave morgenmad i det veludstyrede køkken. Der mulighed for begge dele i vores to attraktive særtilbud for grupper, som I kan finde på siden Priser Måltider og indkøb På Rosengaarden Bed and Breakfast bruger vi bruger i vid udstrækning økologiske produkter til morgenmaden, der bl.a. kan bestå af hjemmebagt brød, syltetøj, honning, pålæg og ost, cornflakes, havregryn, yoghurt med müsli, kage eller årstidens frugter samt mælk, juice og kaffe/the. Alt anrettes som buffet i et separat morgenmadslokale i B&B-afdelingen - normalt på et aftalt tidspunkt mellem kl. 8.00 og 10.00. Vælger I selv at lave morgenmad, er der kun få minutters kørsel til den nærmeste bager i landsbyen Horne. I Horne kan man også kan købe ind til dagens øvrige måltider, da der ligger en Euro Spar med et stort udvalg af dagligvarer, et brødudsalg og en delikatesseafdeling. Supermarkedet holder åbent alle ugens syv dage fra kl. 7.00 til 21.00 året rundt. I Faaborg, cirka 9 km. fra Rosengaarden, findes der tillige et væld af andre supermarkeder og specialbutikker - blandt andre to gode slagtere, en ostebutik, en vinhandel og flere spændende forretninger med delikatesser af enhver art. Vi kan også varmt anbefale et besøg hos nogle af områdets mange gård- og herregårdsbutikker, der tilbyder lokale specialiteter. Lige over for Rosengaarden Bed and Breakfast ligger der for eksempel en gårdbutik med Hereford-kød af ypperste kvalitet. Se evt. åbningstider m.m. på www.seiring.dk På Rosengaarden har I mulighed for selv at tilberede jeres måltider i B&B-afdelingens køkken-alrum, som er udstyret med blandt andet køleskab, komfur med ovn, mikrobølgeovn og opvaskemaskine. Der er desuden gryder, pander, skåle og fade samt service til 12 personer. Tillader vejret det, er det også dejligt at grille på den vestvendte terrasse, som I har helt for jer selv som gruppe. Vi har to kuglegriller, som I er meget velkomne til at låne under opholdet. Den nemme løsning - få maden leveret Har I ikke lyst til at bruge tid på at stå i køkkenet, er det oplagt at få leveret et eller flere af måltiderne udefra i stedet. I området findes adskillige leverandører af god, veltillavet mad, som I enten kan få bragt til Rosengaarden eller afhente selv mod forudbestilling. Her følger et udvalg af leverandører med links til deres hjemmesider, hvor I kan se mere om menuer, priser og leveringsvilkår: Laver sund og lødig Take-Away samt individuelle menuer af høj kvalitet. Måltiderne kan afhentes i den indbydende delikatessebutik i Faaborg eller bringes ud efter aftale. Har både særlige weekendmenuer og alm. "mad ud af huset"-menuer, som man selv kan afhente i Faaborg eller få bragt ud. Laver god dansk mad og leverer gerne ud af huset fra den nærliggende landsby Horne. Man kan også hente selv efter aftale. God restaurant & café i Faaborg med "mad ud af huset"-service, enten som buffet eller som aftalt menu.
Endelig er der naturligvis også mulighed for at gå ud at spise på en af de mange gode restauranter i området. Vi har beskrevet nogle af de lidt mere specielle spisesteder på siden Oplevelser i området, men derudover kan I se flere restauanter på Faaborg Turistbureaus hjemmeside: www.visitfaaborg-midtfyn.dk. Spændende aktiviteter Mulighederne er mange, hvis I har lyst til at krydre jeres gruppeophold eller familieweekend med aktiviteter for såvel store som små. Her på Rosengaarden er I for eksempel meget velkomne til at benytte vores aktivitetsbane på ca. 18 x 24 meter med sandbund, der er velegnet til bl.a. mega-mikado, kongespil, petanque eller lignende. Rosengaarden Bed and Breakfasts beliggenhed nær vandet indbyder selvfølgelig også til en strand- og badetur, ligesom der er rigtigt gode betingelser for at dyrke sejlsport, windsurfing, dykning - og ikke mindst lystfiskeri efter bl.a. havørred. Området umiddelbart omkring Rosengaarden på halvøen Horne Land er kendt blandt lystfiskere for sin ganske fremragende fiskepladser. Læs evt. mere på vores side om lystfiskeri her. Går lysten mere i retning af f.eks. golf eller mini-golf, cykelture, et besøg på de sydfynske øer, en udflugt til Sydfyns mange slotte og herregårde, et musemsbesøg, en tur med veterantog, eller måske en solnedgangstur med et træskib - ja, så er der også rige muligheder, naturligvis alt afhængigt af årstiden. Se mere om aktiviteter og udflugtsmål på siden Oplevelser i området og Faaborg Turistbureaus hjemmeside: www.visitfaaborg-midtfyn.dk Det kan også lade sig gøre at skræddersy arrangementer til netop jeres gruppe, såsom en male-workshop, et havkajak-kursus for begyndere, eller en guidet tur på hesteryg i Svanninge Bakker. Har I særlige ønsker til aktiviteter, er I meget velkomne til at kontakte os og få mere information om de forskellige tilbud i nærheden af Rosengaarden Bed & Breakfast. |
|
|
Rosengaarden
ligger tæt på... ¨ Købstaden ¨ Dejlige ¨ Det sydfynske ¨ Naturskøn ¨ Svanninge ¨ Fine havørred- ¨ Egeskov Slot ¨ Steensgaard ¨ Hvedholm Slot ¨ Den berømte ¨ Øhavs-stien ¨ Fredet ¨ Fyens eneste
rundkirke |






